Value Proposition (BMC)

Value Proposition

Value proposition som direkte oversat til dansk er “værditilbud”. Denne byggesten i Business Model Canvas beskriver den samling af produkter og ydelser, som skaber værdi for dit kundesegment(er). Et godt værditilbud gør klart hvorfor kunden vil vælge denne virksomhed frem for en anden.

Det vigtige med værditilbud er at det ikke blot bliver en komplet liste over virksomhedens produkter og ydelser, for det er egentlig ikke et værditilbud som man kan tage og føle på. Det er vigtigt at et værditilbud understreger kernen i virksomheden, det er også her der kan ses tydelig sammenhæng mellem virksomhedens værditilbud og virksomhedens koncept.

Værditilbud kan være kvantitative (f.eks. pris, hurtighed) eller kvalitative (f.eks. design, kundeoplevelse).

Hvilke værdi kan man levere til sine kunder?

Når du skal til at finde frem til, hvilke kundebehov virksomheden skal opfylde, så spørg dig selv om hvilken værdi I som virksomhed leverer til kunden? Hvilke af jeres kunders problemer hjælper I med at løse? Hvilke kundebehov opfylder virksomheden? Samt hvilke samlinger af produkter og ydelser tilbyder I hvert kundesegment? Brug eventuelt nedenstående elementer som inspiration, din virksomhed vil formentlig også opfylde nogle af disse behov:

  • Pris
  • Nyhed
  • Få opgaven løst
  • Præstation
  • Design
  • Individuel tilpasning
  • Brand/status
  • Omkostningsreduktion
  • Risikoreduktion
  • Tilgængelighed
  • Anvendelighed / Bekvemmelighed

Er prisen f.eks. et afgørende element hos dit kundesegment, så kan det være et afgørende værditilbud, altså det kan alene være grunden til at målgruppen vælger din virksomhed frem for en anden. Det kan også være at dit kundesegment foretrækker anvendelighed, i forhold til at det er vigtigt for dem at løsningen er brugervenlig.

Hvis du vil vide mere

Der er et hav af videoer omkring Business Model Canvas som også forklare værditilbud på en god måde. I business Model Canvas bogen kan man med fordel benytte Value Proposition Canvas som hjælp til at udvikle sin value proposition, læs vores blogindlæg om Value Proposition Canvas her. ServiceShowet har her samlet nogle gode videoer om værditilbud:

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.