Customer Segments (BMC)

Hvad er Customer Segments?

Customer Segments eller på dansk kaldet “Kundesegmenter” er målgruppen for din virksomhed og derved kernen i din forretningsmodel, da virksomheden sandsynligvis ikke vil overleve ret længe uden kunder. Alexander Osterwalder definere kundesegmenter således:

“Kundesegmenter definerer de forskellige grupper af mennesker eller organisationer, som en virksomhed sigter efter at nå ud til og betjene”. 

Kundesegmenter behøver altså ikke kun at være mennesker, men kan også sagtens være andre virksomheder eller organisationer, det hele afhænger naturligvis af hvad din virksomhed er.

Hvordan finder vi ud af hvem målgruppen er?

En rigtig god idé er at teste sine hypoteser om målgruppen. F.eks. hvis du regner med at din målgruppe er mænd 20-30 år der studerer og bor sammen med kæresten i København, så gå ud og teste om det faktisk er dem du bør henvende dig til. Der er også rigtig mange modeller man kan læne sig op ad, bl.a. Minerva modellen, der har vi dog skrevet et indlæg her omkring brug af minervamodellen, da vi oplever der er meget stærke holdninger til Minervamodellen.

Inspirerende videoer omkring at finde sin målgruppe

Det er også vigtigt at kigge på hvilket marked virksomheden befinder sig på

Det er vigtigt at analysere virksomheden og finde frem til hvilket marked virksomheden sælger til. Du kan tage udgangspunkt i nedenstående:

  • Massemarked
    • Her skelnes der ikke mellem forskellige kundesegmenter, men fokuseres på én stor gruppe kunder med nogenlunde enslydende behov og problemer.
  • Nichemarked
    • Her henvender virksomheden målrettet til nichemarkeder, hvilket vil sige specifikke, specialiserede kundesegmenter, hvor forretningsmodellen er skræddersyet til forbrugernes konkret krav.
  • Segmenteret
    • Her skelnes mellem markedssegmenter med lidt forskellige behov og problemer.
  • Differentieret
    • Her henvendes der til to seperate kundesegmenter med vidt forskellige behov og problemer.
  • Mangesidede platforme
    • Her henvendes der til to eller flere indbyrdes afhængige kundesegmenter. F.eks. har en virksomhed der laver gratisaviser behov for både at henvende sig til læseren og annoncørerne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.