Sli.do

Sli.do

Det er værktøjet der formår at engagere publikum ved større events eller en undervisningstime. Imens oplægsholderen står og snakker er det ikke altid han/hun vil afbrydes af spørgsmål. Som oplægsholder eller underviser kan man oprette et event på sli.do, hvor de studerende fra deres mobil kan stille spørgsmål og så kan oplægsholderen se spørgsmålene på sin mobil og vælge at tage dem med det samme eller gennemgå dem til sidst, helt uden at føle sig afbrudt.

Værktøjet kan sagtens også bruges til en almindelig undervisningstime. Tit oplever undervisere at særligt introverte studerende ikke bryder sig om at stille spørgsmål til undervisere, men med sli.do giver det dem mulighed for at stille spørgsmålene anonymt. Sli.do antager at hele 74% af publikum frygter at stille spørgsmål offentligt.

Vørktøjet kan både bruges i undervisningssammenhænge og naturligvis også som et værktøj til oplægsholdere. Som oplægsholder eller underviser kan man engagere sit publikum ved at lave afstemninger live, hvor publikum svarer med sin mobil. Sli.do koster alt mellem 0 kr. – 5000. kr. Afhængig af hvor mange events du vil lave, hvor mange live afstemninger du har behov for og hvor mange data du vil udtrække. Vi anbefaler at du starter med at bruge Sli.do gratis, da den version er ganske udemærket til at få en fornemmelse af værktøjets kunnen.

Steps

01    Gå ind på sli.do

02    Klik “Create event”.

03    Opret din konto ganske gratis

04    Klik “Create new event”

05    Giv dit event et passende navn og klik enter

06    Dit event er nu oprettet og du har fået tildelt en 4 cifret kode

07    Dine studerende skal nu ind på sli.do, indtaste koden og  klikke “join”.

Priser

Priserne for at få Sli.do varierer fra 0 kr. til over 5000 kr. om året, alt afhængig af hvem du er og hvad du skal bruge det til. Som en gratis version kan du køre spørgsmål, 3 polls per event og bruge værktøjet til brainstorm ideer. Personligt synes jeg den gratis version er rigelig og meget nyttig.

Få inspiration til flere digitale værktøjer til din undervisning her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.